Den 14. juni var klubbens medlemmer inviteret til revirvandring på Falkensteen Gods og de 23 deltagere, der benyttede sig af tilbuddet, fik en meget interessant og velarrangeret rundvisning af Carl Lawaetz og hjælpere.
På Falkensteen gøres der et meget stort arbejde for vildtet, naturen og selvfølgelig jagten.
Ud af ca. 300 ha er de 16-18 ha ude af landbruget som remisser, vildtagre, skov eller brakstykker.
Midt i rundvisningen "voksede" der pludselig en kasse øl frem i en beplantning, hvilke blev prøvesmagt.
Carl havde udarbejdet en hel lille bog (5 stk. A4-sider) om Falkensteens historie, arealerne, afgrødeplan, historien om den stråtækte buelade samt jagtudbyttet sidste år, som blev omdelt til alle deltagere.
Ved afslutning af turen blev vi budt ind i laden hvor der blev budt på pølser m. brød og en lille en.
Alt i alt en meget flot fremvisning, som vi deltagere nød i fulde drag.
Se billederne i billedgalleriet.
Sidst ændret: Administrator (admin) den 20.08.2012
Tilbage